torsdag den 26. februar 2009

23 ting - igen igen

Vi er nu nået til ting 19 og 20 tror jeg nok. Vi har i dag fået undervisning i at downloade en lydbog til computeren og derefter til mp3-eren, og så har vi lært at podcaste fra dr.dk/podcast.
Marianne og jeg har forsøgt os her i eftermiddag, og det lykkedes. Jeg downloadede Livstid - Liza Marklund, til computeren og derefter til mp3-eren. Derefter podcastede vi Café Hack til computeren.
Det må være nok for i dag.
Jeg har ondt i øjnene og de er også lidt slørede.
Og endnu engang, Tonny er rigtig dygtig, godt at vi har ham til undervise os, så vi ikke kommer bagud.

onsdag den 18. februar 2009

17-18 ting

Ja, jeg ved ikke rigtig om det er 17-18, men nu har jeg i hvertfald downloaded netmusik til computeren,endelig lykkedes det, med hjælp fra Tonny og manualen. Da jeg har fået ny computer, manglede jeg at få lagt musikprogrammet på, derfor lykkedes det ikke i går.

tirsdag den 17. februar 2009

17-18 ting

I dag har vi lært at indstallere mp3-eren, og downloade musik fra en musikcd. Det er stadig ikke til at fatte at der kan være så meget på sådan en lille ½ tændstikæske. Jeg har forsøgt mig med at downloade netmusik, jeg har udvalgt nogle numre og tilføjet dem, men det er ikke lykkedes mig at afspille dem. Jeg forsøger igen i morgen.

tirsdag den 10. februar 2009

I dag har Tonny undervist i 15 og 16 ting, og det lykkedes mig, helt selv, at downloade Elvis Presley: "Ill remember you" til min blog. Tonny er rigtig god til at undervise.

elvis presley: ill remeber you

mandag den 9. februar 2009

Jeg er nu nået til 14 ting, og jeg beklager at jeg ikke har været flink til at blogge, men det er ikke rigtig mit univers. Jeg har været oprettet på facebook, men er også slettet igen. Jeg har ikke lyst til at være på facebook, og må leve med at jeg ikke har venner på facebook, men heldigvis har jeg mange venner uden for facebook.
Den næste "ting" mp3, vil jeg glæde mig til.